You are here

VIGTIG INFO

Vigtig info vedr. Roskilde Badet

Kære Gæst

Velkommen i vores svømmehal. Vi vil bede dig læse følgende inden ankomst til hallen. 

 

 

Praktisk info

oversigt roskilde badet

Parkeringsforhold

Parkeringsforholdene er meget begrænsede. Vi anbefaler alle at tage bussen eller komme gående. Vi har også plads til enkelte cykler. 

indgang roskilde badet

Byggeplads

  • Vær meget opmærksom på, at vi er på en byggeplads.
  • Adgangen til svømmehallen er fra Bymarken.
  • Der går en rampe fra indgangsskiltet helt op til døren.
  • Det er udelukkende på denne rampe, man må opholde sig.
  • Alle andre indgange er strengt forbudt at færdes på. 
svømmehallen

Adgang til svømmehal

For at få adgang til svømmehallen, skal man klæde om og være badende gæst. Vi har ikke et tør-område i øjeblikket og kan derfor ikke tilbyde gæster at kigge på.

armbånd roskilde badet

Adgangssystem

Vi har fået nyt billet og adgangssystem. 

Ved køb af enkeltbillet får man udleveret et armbånd. Armbåndet bruges også som nøgle til de nye skabe. Armbåndet kan man have på i vandet. 

Ved køb af titurs-, måneds eller årsarmbånd betales et engangs beløb på 50 kr. for armbåndet. Armbåndet er herefter købt og skal ikke leveres tilbage, men kan genopfyldes gang på gang.

Hvis man glemmer sit skabsnummer, sidder der en skanner i omklædningen der fortæller én, hvilket nummer man har. 

Happy Nappy

Blebørn

Det er et krav, at blebørn skal have en "Happy Nappy"/close pop-in som på billedet på, når de bader i Roskilde Badet.  

  • I tilfælde af "uheld" i bassinet, er lukketiden for bassinerne minimum 32 timer. 
  • Blebørn må ikke opholde sig i 25 meter bassinet
  • Hvis I er i tvivl om jeres Happy Nappy (splash about) er godkendt til brug i svømmehallen, så spørg i receptionen. 
  • Vi sælger Happy Nappy til 125 kr. pr. stk. De kan også lejes til 25 kr. pr. gang.
  • Vi sælger éngangs badebleer til 10 kr pr stk.
  • Ved køb af Happy Nappy, medfølger en gratis badeble
12 års regel

12 års reglen

For at komme alene i svømmehallen skal man være fyldt 12 år. Hvis man er under 12 år, skal man følges med en badende voksen (18 +)

Handikapforhold

Handicapforhold

Fra åbning d. 30 juni er forholdene for kørestolsbrugere begrænsede. 

Vi arbejder intenst for at forbedre og optimere forholdene. 

Er du i tvivl, om du kan bruge vores faciliteter, er du velkommen til at ringe. Så vil vi på bedst mulige måde forklare forholdene. 

Vi har ikke på nuværende tidspunkt handicap toiletter, lifter, badestole og aflukket omklædningsrum. Det hele kommer i 2019. 

Omklædning

Omklædningsrum

Der er Herre- og Dameomklædning. I begge omklædningsrum skal man tage skoene af, lige når man kommer ind. 

I omklædningsrummene er der saunaer. Det er de samme saunaer fra før, men med nye ovne. Se driftstatus via Facebook. 

De er tilgængelige i vores åbningstid, pånær når vi har Saunagus.

Toilet

Toiletter

Toiletter er i omklædningsrummene 

Festival

Festivalugen

Ugen for Roskilde Festival er en helt særlig uge. Her kan man forvente følgende: 

  • Rigtig mange feststemte glade unge mennesker
  • Vi gør vores bedste for at opretholde vores høje rengøringsstandard, men er udfordrede denne uge. 
  • Der er ofte lang kø ved kassen
  • Der er ofte lang kø ved bruserne
  • Der leges vildt i 25 meter bassinet

Senest opdateret

04.09.2019