You are here

Julesokker i Roskilde Badet

Af camillavang
Kom og hæng din julesok i Roskilde Badet og få gaver hver advent af badenissen.

Alle badegæster, store som små, opfordres til at tage en julesok med i svømmehallen op til jul. Et vedholdende rygte vil nemlig vide, at en badenisse kigger forbi i december - og i al hemmelighed lægger små spændende gaver i sokkerne frem til jul. Hver søndag kan man komme forbi og hente sin gave. 

Livredderne har i øvrigt tætte forbindelser til badenissen, og vil gerne hjælpe med at få sokkerne op at hænge, hvis du ikke selv kan nå snoren. Det er selvfølgelig gratis at hænge sin sok i Roskilde Badet -  Du skal blot sørge for, at der står navn og alder på sokken, så badenissen ved, hvem du er. Seddel udleveres i Roskilde Badets reception.

Du kan komme og hænge din sok op fra fredag den 30. november og løbende gennem december måned. Sidste dag til afhentning af sokken er d. 24. dec. Der rejser badenissen nemlig på wellnessferie under sydligere himmelstrøg, og lægger derfor ikke flere gaver i sokken for i år! (den dovne starut!)  

På gensyn i Roskilde Badet i december!

Dato: 26. November 2018

Senest opdateret:

26. November 2018