You are here

Nu åbner Roskilde Badenes bassiner

Fra mandag den 15. juni er morgenbadning igen muligt i Maglegårdsbadet og Sct. Jørgensbadet. Fra tirsdag genoptages også holdundervisning på Lysholmbadet. Alle Saunaer er fortsat lukket.

Vi er glade for endelig at kunne åbne for morgensvømning i Maglegårdsbadet og Sct. Jørgensbadet. Det er naturligvis under nye retningslinjer, for vi skal fortsat passe på hinanden. Det er derfor vigtigt, at alle læser de fælles nye retningslinjer for alle Roskilde Badenes bassiner inden et besøg i svømmehallen.

Udover at følge retningslinjerne er det naturligvis vigtigt, at alle følger de vagthavende livredderes anvisninger, så alle får en god oplevelse. De glæder sig til at tage imod jer.

Desværre kan vi endnu ikke tænde op i saunaerne, da smitterisikoen er for høj i dette miljø. Saunagus er derfor også udelukket i denne tid.

 

Hvad åbner:

Maglegårdsbadet - offentlig morgenbadning alle hverdage kl. 6.30-7.50

Sct. Jørgensbadet - offentlig morgenbadning alle hverdage kl. 6.30-7.50

Lysholmbadet - AquaPunkt (fra uge 26) og babysvømning, begge bookes gennem wannasport.dk

Roskilde Badet - LUKKET, fortsat under ombygning

 

Læs Roskilde Badenes retningslinjer under COVID 19

 

Se derudover Dansk Svømmeunions planche over Vandsportens Coronaregler

 

God svømmetur!

Senest opdateret

13.06.2020