Ordensregler
ORDENSREGLER for Offentlig badning i Roskilde Badene.
Her er det tilladt at have det rart...men tag venligst hensyn til de øvrige gæster.
1. De badende skal - inden adgang til svømmehallen og sauna - vaske sig omhyggeligt – d.v.s uden badetøj og derefter skylle sig grundigt under bruserne. Efter toiletbesøg skal afvaskning foretages på ny uden badetøj.
2. Personer med åbne sår eller smitsomme sygdomme, herunder fodvorter og fodsvamp, har ikke adgang uden lægefaglig godkendelse.
3. Børn under 8 år har kun adgang ifølge med badende voksne ( Fra fyldt 16 år. )
4. Varmtvandsbassinerne må kun benyttes af børn til og med 7 år ifølge med badende voksen.
5. Tobaksrygning er totalt forbudt i hele bygningen.
6. Tag ikke værdisager med i svømmehallen, der er ikke opsyn i omklædningen, skabene er ikke sikret mod tyveri, og svømmehallen påtager sig intet ansvar for tøj og værdigenstande, selvom disse er anbragt i skab.
7. Snorkel, dykkermaske og svømmefødder må kun benyttes efter aftale med den vagthavende livredder. Svømmebælter m.m. kan gratis lånes i hallen.
8. Det er forbudt at forurene lokalerne og bassinet, samt at tilsidesætte lmindelige sundheds- og sømmelighedsregler. Kun badende iført hel og ren badedragt / benklæder har adgang til svømmehallen. Gummi-nøglebånd skal bæres synligt.
9. Mobiltelefon, fotoapparat og video, må ikke benyttes i bade- og omklædningsrum og svømmehal. Fotoapparat og video må kun benyttes i svømmehal efter aftale med vagthavende livredder.
10. De badende skal udvise påpasselighed ved udspring. Det er ikke tilladt at springe på hovedet på vanddybder, der er mindre end 2 m.
11. De af personalet givne anvisninger skal overholdes. Tilsidesættelse kan medføre udvisning. Evt. seksuelt krænkende adfærd, vil omgående blive anmeldt tila Politiet.
12. Ved institutioners brug af svømmehallen har institutionens personale ansvar for, at der er et tilstrækkeligt antal voksne ledsagere med i og ved bassinerne. Institutionens personale har opsynspligten og det fulde ansvar for børnene.
13. Badetiden kan i tilfælde af mange gæster, reduceres til en time.
14. Evt. spørgsmål og klager kan rettes til vagthavende personale eller på svømmehallens kontor.
BEMÆRK: Der er altid livreddere tilstede for at forebygge ulykker.
Men badning sker under eget ansvar.
